Vores Statistikbank tilbyder mange måder at genbruge tabeller. Fra de simple overførsler af tabeller i valgt filformat fx: PC-Axis, Excel, komma separerede tekst filer, HTML, JSON eller billede formater som png, gif eller jpg.

 

Vigtigt nyt - ’Genbrug din tabel’

 

En vigtig nyhed er ’Genbrug din tabel’, en funktion med hvilken du kan gemme definitionen af en tabel og eventuel efterbehandling samt bestemme hvorledes udtrækket skal opdateres ved fremtidige Statistikbankopdateringer.

 

Statistikbanken genererer et link, som ved hvert kald vil hente din tabel, klar til brug i dit program. Vi kalder denne funkton for ’gemte spørgsmål’ eller api-light – og mener at mange (også ikke-it-specialister) kan have glæde af denne mulighed, med lidt vejledning.

 

Brug Statistikbanken :

 

1) Find din tabel, vælg

a. Emne, Tabel

b. Variabler/Værdier

2) Hent tabellen

3) Tilføj evt. nogle beregninger

4) Vis evt. som figur

5) Vælg ‘Genbrug din tabel’

a. Vælg hvordan din tabel skal opdateres

b. Vælg hvordan din tabel skal vises (på skærm, fil osv.)

 

Statistikbanken danner et unikt link til din tabel, fx: http://bank.stat.gl/sq/9915a75b-1dff-4a7b-b920-a378355fdce6

 

Dette link danner en tabel på skærm, men hvis ønsket havde været Excel, ville linket returnere en fil. Ovenstående link kan også indlejres som hyperlink i Excel.